Seneste annoncer fra Sindal og omegn

Indryk gratis dine annoncer på Bilhandel.dk, Retro-app.dk, Ridr.dk og Handyhand.dk

Alt om Sindal

Sindal er en by i Nordjylland med ca. 3.000 indbyggere. Det er en gammel by, der i de første historiske kilder står opført under navnet Syndale. Sindal er en stationsby på jernbanen mellem Hjørring og Frederikshavn, da den praktisk talt ligger lige i mellem de to byer. Byen ligger i Sindal Sogn, der i tidligere tider spillede en vigtig rolle i Vendsyssels historie og fordeling af magten. I dag er byen en del af Hjørring Kommune, og borgmesteren er derfor Arne Boelt (S), der har været borgmester i kommunen i over ti år. Han betragtes generelt som en af Nordjyllands mest vellidte borgmestre. Indtil 2007 var Sindal sin egen kommune, men blev slået sammen med Hjørring Kommune efter strukturreformen.  SIndal er udover at være en by i Hjørring Kommune, derfor også en del af Region Nordjylland. Sindal er den største by i dens sogn, og nabobyerne er Mosbjerg mod nordøst, Sønderskov mod sydvest og Astrup mod vest. Af større byer tæt på Sindal er som nævnt Frederikshavn og Hjørring, da byen ligger lige midt i mellem de to byer med 15-20 km hver vej. Der er ca. 60 km til Aalborg fra byen.  

Det skal du vide om Sindal

I Sindal finder du stort set alt hvad du skal bruge i en mindre provinsby. Byen har daginstitutioner og en skole fra 0. til 9. klasse, hvor man derefter kan tage erhvers- eller gymnasielle uddannelser i både Hjørring og Frederikshavn. I disse to byer, er det også muligt at videreuddanne sig til en bred vifte af forskellige erhverv. Sindal byder også på biblioteker, læger, hotel og ældrecenter, og derfor kan man finde lidt af det hele i byen. Mindeværdige bygninger inkluderer blandt andet det finurlige Gøgsigs Pakhus, der er kendt for dens skæve arktitektur. Derudover er der naturligvis også posthuset, der er tegnet af ingen ringere en den kendte arkitekt Hack Kampmann. Byen har desuden et lokalhistorisk museum og et museum for Martinus Thomsen, der var en dansk forfatter i det 20. århundrede. Byens historie går langt tilbage i tiden, og der har altid levet mennesker i området ved Sindal eller “Syndale”, som det blev kendt under i gamle dage. Det var dog først rigtig 1800-tallet, at Sindal begyndte at vokse sig til en større provinsby. Det kan du læse om herunder.

Sindals lokalhistoriske udvikling

Som nævnt i afsnittet for inden, kan selve området omkring Sindal og Sindal sogn spores tilbage til 1400-tallet. Byens navn kommer af “Syndale”, der på gammelt dansk betyder soldalen. Her var det specielt kirken, der havde inflydelse på områdets trivsel og erhvervsliv, hvor agerbrug og kvægdrift var den primære indtægtskilde. I slutningen af det 19. århundrede blev en jernbane anlagt i byen, og det blev til en stationsby på ruten mellem Frederikshavn og Hjørring. Først ved opførslen af denne jernbane kom der rigtigt gang i byen og dets erhvervsliv. Ved starten af industrialiseringen fik byen både købmand og kro, og senere blev det også til et bageri og andelsmejeri i Sindal. Således udviklede byen sig som mange andre danske stationsbyer med, at der kom flere og flere forskellige erhvervsdrivende til byen, og det gjaldte blandt andet en telefoncentral, en sparekasse og en gartner. Henimod starten af 1920’erne var Sindal en stor industriby med 1.100 inbyggere og en bred vifte af forretninger. Dette kunne også ses på befolkningstallet, der udelukkende er steget siden 1920’erne. Byen tæller i dag knapt 3.000 mennesker, og 3.200 i sognet, og trods at mange af de erhvervsdrivende fra mellemkrigstiden i dag er væk, kan byen stadig byde på et stort antal specialbutikker og dagligvarekæder. Læs mere om indkøbsmuligheder og Sindals natur herunder. 

Erhvervsliv og natur i Sindal

I Sindal finder man stadig et stort udvalg af forskellige specialbutikker, som man kan handle i. Det gælder blandt andet apoteker, tøjbutikker og dagligvarebutikker, som man kan gøre sine indkøb i. Vil man dog på den helt store shoppetur kan det også anbefales at tage ind til nabobyen Hjørring, der har Vendsyssels største indkøbscenter Metropol. Her er der et hav af muligheder for at købe alt, hvad man skal bruge i de mange butikker som centeret byder på. 

Sindal ligger mildest talt lige i centrum af Vendsyssel. Det giver gode forudsætninger for at opleve den gode natur, der er i og omkring Sindal-området. Det gælder både skove, søer, åer og gamle kirker og gårde. Ligeledes kan man også finde et stort antal af forskellige fontæner og springvand i byen, der er en helt udstilling i sig selv. Kører man lige uden for byen finder man Landskabs- og Landbrugsmusset i Mosbjerg, Slotved Skov og Uggerby Å - tilmed er der heller ikke langt til begge kyster fra byen. Tag en kano med ud på åen eller gå en tur i skoven. Mulighederne er mange for at opleve den skønne natur, der omkredser Sindal og omegn. 


Mød redaktionen
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@voresdigital.dk
Profilbillede
Søren Schrøder Rasmussen ssr@voresdigital.dk
Profilbillede
Birk Henriksen bgh@voresdigital.dk