Hos Balance til Sundhed arbejder Jytte med en særlig massageform, der kombinerer hendes faglige erfaringer med MatrixRhythmusTherapie. Behandlingen er målrettet mennesker, der ønsker mere end wellness massage, som døjer med smerter, spændinger eller nedsat bevægelighed.
Kunderne kommer med forskellige ledsmerter som frossen skulder, tennisalbue, smerter i hofter eller knæ. De kan have sovende eller snurrende fornemmelser i fingrene eller fødderne. Nogle har haft smerter længe, uden at kunne finde den præcise årsag.
"Mange oplever færre smerter, større bevægelighed og et højere funktionsniveau efter behandlingen. Effektens længde varierer fra person til person, men langt de fleste mærker en tydelig forskel efter en eller 2 behandlinger", fortæller Jytte.
Vibrationer, der arbejder i dybden
MatrixRhythmusTherapie foregår med et særligt massageapparat, som skaber rytmiske vibrationer. Metoden tilpasses efter, hvor smerterne sidder, mens apparatets bevægelser arbejder i samspil med Jyttes faglige viden om kroppens opbygning og funktion. Massage metoden stimulerer ifølge Jytte blandt andet blodcirkulation, nervebaner, lymfesystem, bindevæv og understøtter kroppens naturlige processer.
Kombinationen af apparatets bevægelser og Jyttes faglige viden er det centrale i behandlingen. Derudover bliver den enkelte også vejledt og instrueret i gode øvelser og motionsformer som en hjælp til selvhjælp for at øge den vedvarende effekt af behandlingen.
"Apparatet og dens vibrationer arbejder i muskler og led på en måde, hænderne og andre massage metoder ikke altid kan. Derfor kan behandlingen være relevant ved eksempelvis skulder-, albue- og nakkesmerter", fortæller hun.
Personer med hævelser i arme eller ben har også god effekt af denne vibrations massage.
Mere end klassisk massage
Behandlingen er ikke tænkt som ren wellness, men som en dybdegående massage med fokus på at forbedre kroppens funktioner. Massagen kan kombineres med lydfrekvenser der bidrager til ro og afslapning. Så kaldes det en Kombinationsbehandling, når den bookes.
Jytte tilbyder desuden at komme ud til virksomheder og institutioner som eks. botilbud og andre steder, hvor mindst fire personer ønsker massage samme dag. Det kræver blot et aflukket lokale, hvor behandlingen kan foregå i rolige omgivelser. Jytte medbringer selv briks og det nødvendige udstyr. Der er fast pris pr. person, medmindre det er en hel dag, der ønskes booket, så er prisen mindre.
Arbejdspladser og institutioner kan kontakte Jytte ved BalancetilSundhed og høre mere om mulighederne.
Mandag - Fredag: 09.00 - 17.00
Lørdag-Søndag: Lukket (mulighed for at aftale andre behandlingstidspunkter ved behov)