Tag til jubilæumsgudstjeneste d. 15. August

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Søndag d. 15 august afholdes der jubilæumsgudstjeneste på plænen foran vendelbocentret. Jubilæet afholdes i forbindelse med Sindals 150-års byjubilæum og der skal derfor synges og fejres i stor stil, at Sindal nu har stortrivedes i så mange år.

Det bliver den 15. august på plænen foran Vendelbocentret, at der er mulighed for at være med til at fejre det store 150-års byjubilæum for Sindal.

Jubilæumsgudstjenesten afholdes 10:30 og her vil der være mange forskellige medvirkende.

Sindalkoret, Sindal Brass Band, Baptistspejderne og DDS-spejderne vil bl.a. møde op til musik og god stemning. Derudover vil der også være lækker kaffe, kage og pølser til gode priser.

Sindal har altid haft et godt lokalt sammenhold og mon ikke man også kan opleve dette søndag d. 15 august når byen samles for at fejre dette unikke jubilæum.

Efter kirken har holdt gudstjenesten vil der være god musik og mulighed for hygge og samvær.

Alle er naturligvis velkomne og man regner med at der bliver godt vejr. Skulle vejret blive dårligt, så flytter man gudstjenesten til Sindal bykirke, hvor alle naturligvis stadigvæk er velkomne.

Gudstjenesten holdes af Winne Nørholm Rischel og Erik Løvind Andersen og derefter spilles der smuk musik af Sindalkoret og Sindal Brass Band.

Kilde: Redaktionen