Sindal Golf Klub nyder godt af det stærke lokalsamfund

Profilbillede
dato

Der er ikke nogen tvivl om, at Sindal har et stærkt lokalsamfund. Det nyder Sindal Golf Klub godt af, da de har over 100 frivillige der med et smil på læberne møder ind og hjælper til med mange forskellige ting. Det er alt fra at male de forskellige huse til at klippe golfbanerne, de hjælper til med.

Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at golfklubben sætter stor pris på den store støtte den modtager fra byen. Hvert år afholder golfklubben nemlig en stor golfturnering for alle de frivillige, hvorefter der er mulighed for at nyde lækkert mad og iskolde drinks.

På grund af den gradvise åbning af landet var det også muligt at afholde en turnering for de frivillige i år. Den blev afholdt lørdag d. 26. juni, hvor klubben var fyldt med de mange frivillige og god stemning. Uden regn lagde vejret også op til en hyggelig dag med grin og venligsindet kampe om at vinde golfturneringen. 

Dagen skuffede heller ikke, og der blev leveret mange imponerende scores til turneringen, samt lækkert med fra Martin Kok efter turneringen var færdig. Efter de frivillige havde nydt maden blev der givet præmier til de 4 bedste spillere i de to forskellige rækker.

Kilde: Redaktionen