Sindal får nu glæde af et helt nyt naturområde

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Har du lagt mærke til at der blivet gravet i stor stil ned ved Uggerby Å? Så har du ikke set forkert. Her er Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab nemlig i fuld gang med at lave et regnvandsbassin. Det har man nu valgt også at lave til et naturområde, som borgerne kan få glæde af.

Separatkloakeringen i Sindal by, hvor man adskiller spildevand fra regnvand har nu gjort det nødvendigt, at etablere et regnvandsbassin. Det er Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune derfor nu gået i gang med.

Det kommer til at ligge ved Uggerby Å i bunden af Nyvangen og Slugten. Regnvandet sendes ud i Uggerby Å, men det er nødvendigt med et regnvandsbassin, hvor man kan oplagre vandet, så det kan udledes til åen på de rigtige tidspunkter.

Det er derfor man bygger dette bassin, hvor der kommer til at være 1,2 meter dybt når det regner meget.

Man har lavet det stort nok til at det kan håndtere de værste regnmængder der kommer en gang i en 5-års periode.

Da det vil komme til at ligne en sø, så har man valgt at lave et stort rekreativt naturområde rundt omkring regnvandsbassinet, som både er godt for miljøet, men som borgerne i området også kan få glæde af.

Kilde: Redaktionen