Sindal dyrlæge fusion har været en stor succes

Profilbillede
dato

Tre landdyrlæger fusionerede for fire år siden og er sidenhen blevet Vendsyssels største landdyrlæge. Efter de er gået sammen har de også fået væsentligt mere plads og flere kunder, så det ser ud til at have været den rigtige beslutning.

I dag er de 11 dyrlæger hos Vendsyssel Landdyrlæger, hvor de tager sig af heste samt dyr, som er en del af landbrugsproduktionen. Udover de 11 ansatte dyrlæger er de også to i deres laboratorie og to kontoransatte.

Det er ca. fire år siden, at tre dyrlæger fra Sindal, Jerslev og Bindslev fusionerede for at skabe det, vi kender som Vendsyssel Landdyrlæger. På det tidspunkt havde de brug for mere plads og flyttede derfor sammen i en bygning i Østervrå. 

Sidenhen har de fået meget succes sammen og er nu derfor ved at flytte i nye lokaler igen. Det sker i takt med, at de har fået endnu flere kunder og har brug for mere plads. De flytter derfor fra deres bygning i Østervrå til Tårs d. 1. september.

Det bliver i den bygning midt i Tårs, hvor der indtil nu har været den lokalt meget kendte tøjforretning Chanella. Fakta i Østervrå overtager deres nuværende bygning og udvider dermed deres butik.

Kilde: Redaktionen