Vi søger en pædagogiskleder til vores Børnehus.
Brænder du for pædagogik, ledelse og børn? Har du lyst til at arbejde som pædagogiskleder i et Børnehus med udviklingsorienterede, dygtige og engagerede medarbejdere? Kan du se værdien af et lille sted med tryghed og fællesskab, og hvor der et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skoleleder og pædagogiskleder? Så har vi en stilling til dig i vores dejlige Børnehus.
Vi forventer, at du:
· er pædagog uddannet og har erfaring med faget.
· har et menneskesyn præget af tillid, respekt og humor.
· engageret i dit arbejde og vil gøre dig umage.
· er tillidsskabende og anerkendende i forhold til børn og forældre.
Vi vil ligeledes forvente, at du kan se dig selv som pædagogiskleder i følgende:
Visioner
Have visioner for dagtilbuddets virke og hvilken pædagogisk profil dagtilbuddet skal kendes på, samt hvordan der tiltrækkes flere børn.
Opstille mål og rammer for det pædagogiske arbejde.
Være inspirator for en fortløbende pædagogisk udvikling.
Kultur
Gå forrest med at skabe en kultur, der er båret af åbenhed, professionalisme, god stemning og arbejdsglæde, og som er imødekommende og forstående særligt i forældresamarbejdet.
Tage initiativer, gribe ind og involvere skoleleder, holde fast og udvikle.
Være anerkendende.
Personale
I samarbejde med skoleleder, opstille mål og rammer for personalesamarbejdet.
Situationsbestemt ledelse: Instruktion, vejledning, sparring, supervision, uddelegering, konfliktløsning.
Tilrettelægge, organisere og afholde personalemøder og i samarbejde med skoleleder sørge for at udvikle medarbejdernes faglighed.
Styre personalenormering, ferieplanlægning, arbejdstider og videregive ressourceoplysninger til administrationen.
Forældre
Opstille mål og rammer for samarbejdet – herunder være rummelig og imødekommende.
Tilrettelægge, organisere og afholde forældremøder og arrangementer.
Forestå møder med forældre om børn, bekymringer, kriser, konflikter i tæt samarbejde med skoleleder.
Vejlede og supervisere forældre.
Søge hjælp fra/henvise til tværfaglige instanser, underrette myndighederne ved bekymring for et barns mistrivsel i tæt samarbejde med skoleleder.
Udarbejde informationsmateriale: årsplan, nyhedsbreve, opslag, indkaldelser og velkomstbreve.
Børn
Observation og analyse af det enkelt barns trivsel - individuelt og i samspil ved brug af pædagogiske redskaber.
Overordnede analyser af børnegruppernes trivsel og behov.
Vejledning og supervision af personale og forældre.
Kontakt til andre faggrupper ved bekymring herunder et tæt samarbejde med PPR og tilsynsførende.
Bestyrelsen
Holde forældrebestyrelsen og bestyrelsen orienteret om institutionens aktuelle situation med hensyn til børn, personale og pædagogik.
Vi kan tilbyde, at du
møder 28 imødekommende, dygtige og glade medarbejdere – hvoraf de 7 er ansat som pædagogisk personale i Børnehuset.
et tæt og konstruktivt samarbejde med skoleleder
får et udviklende ledelsesrum
udvikler dig fagligt
fællesskab og engagement fra medarbejderne
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med 7 timer om ugen til ledelsesopgaver. Tiltrædelse er 5. januar 2026 eller efter aftale.
For yderligere information kontakt skoleleder Linn Østergaard på 96230030. Ansøgningsfristen er mandag 26. november kl. 15.00. Der vil løbende blive afholdt samtaler, og vi forbeholder os retten til at indkalde til en 2. samtale.
Ansøgninger sendes til: leder@sindalprivatskole.dk og vil blive behandlet fortroligt. Ansættelse sker efter FSL’s overenskomst og gældende regler for frie skoler indgået mellem Finansministeriet og BUPL
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
S/I Sindal Privatskole og Børnehus, Tislumvej, 9870 Sindal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/82ebf11b-3c75-4245-bd11-5ddf30354dd3