Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen kendte fra TV har solgt deres store gård, hvor man har kunne følge dem sælge ud af alverdens antik. Nu skal de videre til noget andet og mindre.
Hvis du har fulgt med i antik-programmer på TV, så kender du godt Mads Ejlersen fra Sindal og Jens Guldsmed-Thomsen, som sammen har drevet Lykkegaard i Tversted mellem Sindal og Hirtshals, hvorfra de har solgt antik og andre gode fund.
Ja, måske kender du dem endda fra bybilledet eller deres butik. Men det er ved at være slut. De har nemlig solgt gården, og 2022 bliver det sidste år for dem med livet, som de kender det, skriver LigeHer.Nu.
Tversted har været deres hjem de seneste to årtier, og parret har da heller ikke tænkt sig at flytte fra byen. De har besluttet sig for at blive i nærområdet, og har købt en villa fra 1919 i byen.
Marskandiserparret bliver altså boende på de kanter, de kender så godt, selvom de rykker ud af Lykkegaard.