Mafia og mord: Krimiforfatter gæster Sindal

Profilbillede
dato

Er du til spænding og en god krimi, så kom til foredrag med krimiforfatteren Hans-Willy Bautz, der vil fortælle om sin nyeste roman.

Det er altid interessant at høre en forfatters tanker bag deres bøger – hvorfor den slags bøger, hvordan laves der research, og hvor kommer ideerne fra?

Noget af det kan du formentlig få svar på, når krimiforfatter Hans-Willy Bautz gæster Sindal torsdag den 18. november klokken 19.00 hos Tina Risager Kunst & Interiør. 

Hvis du gerne vil med til foredraget, kan du melde dig til senest den 16. november på mail: tinarisager@hotmail.com – og der betales entré for at deltage.

Til foredraget kan du forvente at blive klogere på det forfatterskab, Hans-Willy Bautz har opbygget omkring sine krimier. Han har netop udgivet sin sjette i rækken af bøger, der omhandler parret Michael Bech og Angela Pecci.  

Den seneste bog hedder ”Liget i tangtaget”, og selvom du ikke har læst de foregående bøger, kan du godt læse denne. Alle bøgerne er bygget op som selvstændige krimier, men det er klart, at der er en forhistorie om kæresteparret, der kan være sjov at få med, hvis du gerne vil læse den seneste bog.

Tag eventuelt med til foredraget og hør, om det muligvis er et univers for dig at dykke ned i her henover vinteren. 

Kilde: Redaktionen