Hvad skal du læse resten af efteråret? Få gode tips på Sindal Bibliotek

Profilbillede
dato

Tag forbi Sindal Bibliotek og få en masse gode anbefalinger til dine kommende læseoplevelser.

Er du glad for at læse? Så ved du måske også, at det er vigtigt med en god liste over de kommende bøger, du gerne vil i gang med. Det er med til at holde styr på, hvad du gerne vil have ud af din læsning, og hvad du har i vente af gode sager. 

Men det kan ind imellem knibe med inspirationen. Det kan derfor være rart at få gode tips til bøger fra andre, der kender til alt det, der udkommer på markedet. Måske kan det endda rykke lidt ved udsynet og få dig til at vælge noget, du normalt ikke ville vælge. 

Hvis du har brug for noget inspiration til dine næste læseoplevelser, så skal du tage en tur forbi Sindal Bibliotek den 8. november mellem klokken 19.00 til 21.00. Her vil den lokale bibliotekar, Kirsten Gundersen, komme med sine bedste anbefalinger til gode læseoplevelser her i slutningen af efteråret og starten af vinteren.

Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet for at være med på bibliotekets hjemmeside www.hjbib.dk.

Kilde: Redaktionen