Hus Forbi sælger på gennemfart i Sindal

Profilbillede
dato

Der er sikkert flere, der den seneste tid er stødt på en Hus Forbi sælger i Sindal. Det er Flemming Meder Hansen med hunden Iza, der har været rundt på egnen.

Lige nu er det både månedens Hus Forbi blad og årets store Hus Forbi Kalender, som Flemming Meder Hansen sælger, når han står på gaden med bladene i hånden og sin hund, Iza, ved sine fødder og håber på, at folk har lyst til at købe et blad eller en kalender af ham.

Flemming Meder Hansen har talt med Vendelbo Posten, hvor han fortæller, at han i en periode har været på tur rundt i Vendsyssel for at sælge hjemløseavisen. Han er 36 år og har været hjemløs i seks år.

Salget fra en avis giver 15 kroner og en kalender giver 30 kroner i provision, så der skal sælges lidt aviser for at få økonomien til at strække til mad og andre fornødenheder.

Kilde: Sindal Posten