Historien om Martinus fra Sindal – anden del

Foto: Tomasz Sienicki, Wikipedia. Moskildvad i Sindal
Profilbillede

Dette er anden del af historien om Martinus fra Sindal. Læs første del her.

Martinus Thomsen blev født 11. august 1890 i Sindal, hvor han kom i pleje i Moskilvad, og han kom i lighed med mange andre børn fra småkårs-hjem ud at tjene som hyrdedreng, fra han var tolv år gammel.

Efter sin konfirmation kom Martinus i lære som smed, men det måtte han opgive, eftersom han var for spinkel til det hårde arbejde, og han blev i stedet landarbejder.

Martinus følte sig tiltrukket af tanken om at blive missionær, men det opgav han igen, bl.a. fordi han ikke kunne forlige sig med datidens udlægning af mange af de kristne dogmer.

Allerede som 20-årig i 1910 blev Martinus uddannet mejerist og arbejdede på forskellige mejerier rundt omkring i Danmark, inden han flyttede til København i 1917, hvor han i perioder arbejdede som vagtmand og postbud, inden han i 1920 blev ansat som kontorist på mejeriet Enigheden.

Martinus’ forfatterskab

Martinus havde et stort ønske om at blive fri for sit efternavn: Thomsen, så han henvendte sig til politimesteren på Frederiksberg. Men denne nægtede ham tilladelse, da et enkelt navn ikke var fyldestgørende nok, men måske kunne han få tilladelse til at hedde: Martinus Thomsen Martinus.

Han fik afslag på sin ansøgning, og måtte derfor leve videre med sit døbenavn.

Gennem hele sit voksne liv var han kendt under sit fornavn Martinus. Han brugte kun sit fornavn i sin underskrift, og ligeledes signerede han bøger også kun med fornavnet Martinus.

Martinus’ samlede værk har fået titlen: ”Det Tredje Testamente”. Hovedværket er “Livets Bog” i syv bind. Som supplement hertil er udgivet: “Det Evige Verdensbillede”, bog 1-3, hvori han ved hjælp af farvelagte symboler med tilhørende forklaringer klarlægger hovedprincipperne i sit verdensbillede.

Desuden har han udgivet bøgerne: ”Logik”, “Bisættelse“ og mindre bøger samt et stort antal artikler.

Martinus har i sine værker beskrevet et samlet verdensbillede, der rummer et forsøg på en helhedsforklaring på tilværelsen. Hans baggrund herfor var en intuitionsevne, der ifølge ham selv, satte ham i stand til at overskue og analysere den "åndelig verden", som skulle ligge bag den fysiske verden.

Martinus’ lærdom

Målet med hans arbejde var efter sigende at "skabe en åndelig videnskab, der kan give vor tids sandhedssøgende og logisk tænkende mennesker en dybere indsigt i livets natur og udviklingen i verden.”

Et kernepunkt i hans verdensbillede er forståelsen af, at vi mennesker og alle andre levende væsener indgår i et levende verdens-alt. Herigennem kommer synliggørelsen af, at der eksisterer en evig, alkærlig Guddom, som til alle tider har været kilden til religioner og åndsliv.

Centrale elementer i hans lære er, at "alle væsner har mange liv (reinkarnation)", og at formålet via de mange liv er at opnå stadig højere bevidsthedsformer.

Rundt omkring i Norden holdes der foredrag og kurser om Martinus’ lære, ligesom der sælges bøger og bedes om donationer.

Bevægelsens følgere og de deltagende mennesker betragter ikke "Martinus Bevægelsen" som en sekt, tro, eller en forening, men omtaler bevægelsens formål som "Sagen”.

Efter sigende havde Martinus svaret på alt.

Han kunne stille sig selv et hvilket som helst spørgsmål, og så kom svaret bare til ham. Helt intuitivt og uden videre. Ifølge Martinus, havde det været sådan siden en aften i 1921, da han var 30 år gammel. Den aften sad han i en spinkel kurvestol på sit værelse på Jagtvej i København, da et gennemtrængende lys pludselig brød ud. Stolen begyndte at knitre af elektricitet, og Jesus trådte ud af lyset og ind i Martinus’ krop.

Der blev han (Jesus) angiveligt, indtil Martinus døde i 1981. På det tidspunkt havde den nordjyske seer efterladt sig en detaljeret totalteori om stort set alting i hele universitetet.

’Martinus-interesserede’

Afhængigt af hvem man spørger, er der cirka 20.000 ’Martinus-interesserede’ i Danmark og omtrent lige så mange i udlandet. De foretrækker af kalde sig “Martinus- interesserede“, ligesom de insisterer på hverken at være en sekt eller en kult. Faktisk beskriver de kun nødigt Martinus’ lære som en religion. Så hellere åndsvidenskab eller kosmologi.

Martinus Thomsen oplyste selv, at han ikke ønskede at læseren skulle tro på det, han skrev, men læse det kritisk, og kun bruge det, man kunne acceptere, og lade resten ligge.

Var der andre steder, man følte sig inspireret, skulle man forblive der. Den overordnede betegnelse er “Martinus Kosmologi”, som Martinus betegnede som åndsvidenskab,

 Martinus skrev mellem 1924 og 1981 i alt 41 bøger, hvoraf “ Livets Bog“ i 7 bind af mange betragtes som vigtigst for Martinus-bevægelsen.

Martinus Thomsens værker, som blev skrevet mellem 1924 og 1981, dækker emner såsom spiritualitet, livsoplevelse, moral, karma, døden, seksualitet, nationernes skæbne og fremvæksten af en ny lys verdenskultur, m.v.

Martinus kaldte hele sin lære for åndsvidenskab, og han forklarede, at denne åndsvidenskab en dag ville blive sidestillet med naturvidenskab.

Lidt utroligt at tænke sig, hvor meget der kom fra Martinus, en lille dreng født udenfor ægteskab i Sindal, opvokset ved plejeforældre, mejerist, fotograf og afsluttende med sin egen kosmologi.

Kilde: Birgitte Meyer