Færre muligheder for at få taget hurtigtest

Profilbillede
dato

I takt med at der bliver styr på coronavirussen og flere bliver vaccineret bliver behovet for teststeder også mindre. Derfor bliver der fra starten af august færre muligheder for hurtigtest i Nordjylland. På landsplan skaleres kapaciteten ned til 300.000 hurtigtest om dagen. 

Der er hele fem steder, der lukker, mens mange andre steder får færre åbningsdage eller åbningstider. Lone Sondrup, som er regionsformand for Region Nordjylland, siger følgende:

”Her i Nordjylland betyder det, at vi lukker ned for en del dage med test på de steder, hvor testbehovet i forvejen er mindst, og hvor der ikke længere foretages særlig mange podninger. Der er stadig som udgangspunkt maksimalt 20 kilometer til det nærmeste teststed, så det stadig er let for nordjyderne at lade sig teste, hvis man har behovet.”

Ved Sindal teststed vil det konkret betyde, at der vil være færre åbningsdage. Stedet i Sindal lukker altså ikke ned, men skærer bare betydeligt ned på bemandingen og åbningsdage.

I Sindal vil det betyde, at der i Sindal Hallen på Islandsgade 22 i Sindal fra nu af kun vil være åbent tirsdag og fredag, så hvis man har behov for at blive testen en anden dag, så skal man til en anden by.

Kilde: Redaktionen