Få testet din hørelse gratis på apoteket

Profilbillede
dato

Trænger du til at få tjekket din hørelse, så tag ned på apoteket i Sindal og få en gratis test den 26. november.

Det kan være et ganske stort handicap i hverdagen, hvis hørelsen svigter og du ikke længere kan følge med i samtaler, som du plejer. Har du det sådan – eller oplever din omgangskreds, at du ikke længere hører særlig godt, så er det måske på tide, at du får testet din hørelse.

Det kan du nemt og gratis få gjort den 26. november på Sindal Apotek. Her har alle borgere mulighed for at få foretaget en høretest. Høreprøven laves i samarbejde med Din Hørespecialist, skriver Vendelbo Posten.

Der vil være en høre-ekspert til stede på apoteket, som foretager prøven – og der vil naturligvis blive taget hensyn til corona, så sikkerheden er god med værnemidler og afspritning.

Du kan besøge apoteket mellem klokken 9.00 til 14.00, hvis du gerne vil have tjekket din hørelse – det er en oplagt mulighed for at opdage et muligt problem, før det vokser sig større. Det er let og uforpligtende at tage et smut ned på apoteket, og det kræver ikke tidsbestilling. Så gør det for din egen skyld, hvis du har svært ved at høre verden omkring dig. Det kan der gøres noget ved, hvis du tager det første skridt.

Kilde: Vendelbo Posten