Bliv handelsassistentelev med speciale i B2B auto hos Sindal Autoophug

dato

   

Handelsassistentelev.

Speciale:  Handelsassistent B2B Auto

 

Har du lyst til at arbejde med salg B2B og B2C i Autobranchen og gennemføre din uddannelse i en spændende Nordjysk virksomhed med fokus på miljø og genbrug, så er Sindal Autoophug det rette sted for dig. Vi søger en elev med interesse for bilbranchen til vores interne salgsteam.

 

Vi kan tilbyde dig en bred uddannelse i vores salgsafdeling, som ruster dig til en spændende fremtid. Målet er, at du efter det 2-årige praktikforløb har overblik over vores produktportefølje og kan:

  • Udføre og forstå en detaljeret salgsproces, håndtering af data og bruge vores interne system som nærmeste salgsværktøj.
  • Supportere, rådgive og vejlede kunder telefonisk og på mail i forbindelse med salg af produkter.
  • Udarbejdelse af produkttilbud og indsigt i vurdering af indkomne biler og dele.
  • Sørge for at sikre en høj kundetilfredshed i samarbejde med værksted og lager.
  • Indsigt i levering og forståelse af internationale handels- og transportregler.
  • Vedligeholdelse og opdatering af priser / produktbeskrivelser, hjemmeside og SOME.

Du vil udover ovenstående også få en kort oplæringsperiode på værksted og lager, for at få det bedst mulige kendskab til vores produkter.

Kvalifikationer – personlige og faglige

Du vil i hele dit uddannelsesforløb være i tæt kontakt med kunder, leverandører samt med dine kollegaer internt i virksomheden.

Det er vigtigt at du har interesse i autobranchen, og du som person er udadvendt, engageret og vil medvirke til at skabe de bedste løsninger for vores virksomhed og kunder.

Vi vægter højt at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig med fokus på det gode samarbejde med kollegaer og kunder.

Kendskab til Partlinks24 er en fordel, men ikke et krav.

Du skal opfylde kravene til uddannelsen enten fra et grundforløb ( HG, HGV, HGS ) , HHX, EUD, EUX BUSINESS fra handelsskolen eller en studentereksamen ( HF, STX, HTX ) kombineret med et 5 ugers EUS opkvalificeringskursus. Vi er også meget åbne overfor voksenlærlinge ( over 25 år ) – henvend dig evt. til handelsskolen ved spørgsmål vedrørende dette.

Vi kan tilbyde

Du bliver en del af en spændende virksomhed med over 50 års erfaring fra autobranchen,

Hos os er hver dag forskellig – vi arbejder i et spændende og hektisk tempo, hvor der altid sker noget nyt. Du kommer ikke til at kede dig! Vi elsker at blive udfordret, tænke anderledes og finde kreative løsninger – sammen.

Vi tror på, at sammenhold er nøglen til succes. Derfor har vi et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, griner sammen og fejrer vores resultater. Her er der plads til både sjov og seriøsitet, og du bliver en del af et team, hvor der er højt til loftet og plads til at være sig selv.

 

Lyder det som noget for dig ?

Så send snarest muligt din ansøgning samt CV , til Michael Andersen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael telefonisk på TLF : 96780226

 

 

Sindal Autoophug

Gaden 107

9870 Sindal

Tlf: 96780226

Mail. Michael@sahug.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde

-Arbejdsgiver:

SINDAL AUTOOPHUG A/S, Gaden, 9870 Sindal

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9ce7cb0d-a1ae-42c1-8d81-7522425384f7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet