BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er fem faste nattevagter der søger en SSA kollega til en stilling på 28 timer om ugen, med fast weekendvagt hver anden weekend. Vi er et stabilt team, der spænder vidt i forhold til erfaring og vi glæder os til at du bliver en del af vores team.
Vendelbocentret er beliggende i Sindal og består af 69 plejeboliger, fordelt på 4 afsnit.
Centeret står overfor en flytning i 2024 til et enormt attraktivt og helt nyt center.
Der er på Vendelbocentret altid 3 i vagt om natten - hvilket giver god mulighed for faglig sparring og støtte til opgaveløsningen. Der møder som udgangspunkt en sygeplejerske kl. 06.30, hvilket giver mulighed for drøftelse af særlige situationer, faglig sparring og refleksion.
Som nattevagt er du ikke tilknyttet en specifik afdeling, men bidrager til opgaveløsning i hele huset i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Det betyder noget for os at dit Introduktions-program bliver tilpasset dine kompetencer og behov. Derfor har vi lavet et program hvor du vil have en fast mentor, foruden det vil der være opfølgende samtaler med mentor og ledelsen, så vi sikrer at du kommer godt fra start. Vi tilbyder oplæring i ukendte eller uprøvede opgaver der ligger sig til kompetenceprofilen for SSA.
Hos os har vi fokus på at anvende både faglige og personlige kompetencer og ressourcer, således vi i fællesskab kan sikre beboerne en kompetent faglig og individuel pleje.
Vi har fokus på ”Det gode hverdagsliv” samt vores fælles kerneopgave: "at give beboerne mulighed for at leve et trygt og værdigt liv".
Vi bestræber os hele tiden på, at Vendelbocentret er et godt sted at bo, gæste og arbejde.
Vi tilbyder:
- En hverdag, hvor beboerne og deres hverdagsliv er i centrum.
- Udvikling af kompetencer i forhold til tidlig opsporing via triage og neuropædagogisk tilgang.
- En arbejdsplads, hvor målet er at skabe et stabilt fundament både for vores beboere og personale, som du kan være med til at præge.
- Er en aktiv medspiller til at skabe et godt arbejdsmiljø og medvirker til ro omkring kerneopgaven.
- Arbejder selvstændigt og engageret.
- Kan arbejde med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes livshistorie.
- Kommer med dine kvalifikationer som SSA.
- Har lyst til at skabe den gode relation til vores borgere og dine kollegaer.
- Bidrager til vores gode hverdag på Vendelbocentret.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanet Bedsted på tlf.: 41 22 53 58
Ansøgningsfrist den 24. november 2023.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Vendelbogade 10, 9870 Sindal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931191