Bag facaden i Martinus' Barndomshjem - Fra ubelæst landsbydreng til velformuleret forfatter

Profilbillede
dato

I udkanten af Sindal finder man i bunden af en dal det lille husmandssted Martinus’ Barndomshjem, som også går under navnet Moskilvad. Det fine lille stråtagshus er i dag et museum, hvilket skyldes stedets helt specielle historie. 

Martinus’ Barndomshjem var nemlig, som stedets navn antyder, huset hvor Martinus Thomsen, under fattige kår, voksede op. Han blev født d. 11 august 1890 uden for ægteskab, og fordi moderen ikke havde mulighed for at passe ham, blev Martinus opfostret af sin morbror og tante. 

Foto: Arkiv.dk / Moskilvad ved Sindal hvor Martinus fødtes i 1890

Trods landsbyskolens sparsomme undervisning og gamle dages kritiske syn på uægte børn, var Martinus’ dømt til succes. Efter at have gjort sig som både smed, landarbejder og mejerist, længtes Martinus efter at udrette noget større. 

Det skulle snart vise sig, at Martinus’ ønske gik i opfyldelse. Som 30-årig havde Martinus’ pludselig en masse åndelige oplevelser, der resulterede i en udvidet bevidsthed, og som Martinus selv kaldte det - kosmisk bevidsthed.

Martinus Thomsen

Denne kosmiske bevidsthed gjorde ham i stand til at forklare den åndelige verden, som skulle ligge bagved vores fysiske verden, og ledte til et omfattende forfatterskab, der rummede intet mindre end 41 bøger.

Martinus havde en stor personlighed, hvilket kan spores tilbage til hans varme og kærlige plejeforældre, som trods fattige kår, skabte en god og tryg barndom. En evne Martinus’ efterlevede, idet han gik fra fattig landsbydreng til at vække interesse i flere lande verden over med sin åndsvidenskab. 

Kilde: Redaktionen