Torsdag den 24. juni var en special dag i Sindal Golf Klub, da to af klubbens spillere havde fået en vanvittig idé.
Søren Ditlefsen og Michael Dalsgaard ville se om det kunne lade sig gøre, på en ganske almindelig torsdag i Sindal Golf Klub, at spille mindst 120 huller uden at genere nogle af vores mange green fee spillere samt vores begyndere, som om torsdagen har deres begyndermatch.
De to spillere havde valgt, i forhold til andre som har prøvet det samme, at der ikke skulle tages specielt hensyn til dem og de havde heller ikke hjælpere på turen.
De havde to biler som de skiftede imellem for at nå de mange huller - men samtidig skulle der jo flettes ind blandt de andre spillere på banen.
Det var noget af et projekt de to havde kastet sig ud i - og de slog forholdvis tidligt ud, da de allerede kl. 4.00 torsdag morgen havde den første bookede tid.
Da klokken blev ca. 18.30, havde de nået de 100 huller og det blev i alt til 123 huller - med meget ømme skuldre og skinneben.
De to har oplyst, at de vil prøve at slå de 123 huller til næste år.